Har du været forelsket helt op i skyerne?

Når det kommer til kærlighed og forelskelse, så har jeg lyst til at gå udenom.

Hvorfor er det jeg flygter og hvad flygtede jeg egentlig fra når følelserne buldrede ind over mig?

Vi har alle overbevisninger og mønstre og historier med os i baggagen, der former den virkelighed vi står i, også når det kommer til kærlighed, der begrænser os eller holder os tilbage for at beskytte os imod smerte, det gjorde det også for mig.

Jeg har ikke de største succes historier når det kommer til kærlighed af den dybe slags, når det kommer til forelskelse og når de følelser skal lægges på bordet. Ja, der bor en frygt i mig omkring lige netop kærlighed. Fordi jeg har overbevisninger om at jeg ikke “fortjener kærlighed” “der er ingen der kan forelske sig i mig” “at jeg må nøjes med dem der vil mig” Fordi jeg det meste af mit liv har levet sammen “med de historier”.

Som barn blev jeg på det groveste mobbet og hånt med mit udseende og ikke mindst når det kom frem at jeg måske syntes der var en fyr der var, lidt pokkers sød. Det gav mig ar på sjælden jeg slet ikke forstod, ar som ville farve min virkelighed i mange år frem, uden jeg var bevidst om det. Derudover har jeg andre ting med i min “bagage-taske” som giver mig udfordringer i forhold til intimitet og nærhed, med det modsatte køn, så med denne oveni, der spændte jeg ben for mig selv, for at opleve kærligheden og forelskelsen i den smukkeste form. Jeg gjorde alt for at undgå smerterne min krop kunne genkende fra de tidlige skoleår blandt andet og andre mere skræmmende trickerer min krop forbandt med kærlighed.

Jeg har tabt mig selv i forhold, glemt ALT hvad jeg er og hvem jeg er, gik nærmest stille og roligt i fordærv. Gik over i hvad den anden ønskede jeg skulle være, tilpassede mig “normen” og i mit hoved har der kørt en film om hvordan et godt forhold skal se ud, også kørte jeg med de spilleregler, jeg havde en forestilling om var de “rigtige” uden at mærke ind i mig selv.

Jeg har ikke været forelsket så mange gange i mit liv, faktisk har jeg aldrig kunnet være i et forhold hvor jeg så var oprigtigt “oppe i skyerne” og vidste at den anden havde lyst til at være “deroppe sammen med mig”. Jeg kender mange der har oplevet og været der mange gange og jeg misunder dem, fordi jeg ikke har undet mig selv, at være der, sådan rigtigt. Det er faktisk lidt skræmmende og egentlig også lidt trist, fordi jeg nu ved at jeg ubevidst flygtede fra det.

Jeg flygtede, altid, de få gange jeg var der. De gamle følelser om at blive ydmyget, gjort forkert og blive mindet om hvor grim jeg faktisk var, understregede mine overbevisninger om at det eks. “aldrig var gengældt”, fordi det var den følelse og det jeg blev ved med at fortælle mig selv. Jeg lukkede endda mit hjerte i tilsidst, så jeg ikke kunne være i kontakt med “den modbydelige følelse” der gjorde så ondt på mig. Jeg vidste ikke hvorfor den kom, men hele min krop flygtede. For alle de gamle ar og overbevisninger styrrede mig og sørgede for at “beskytte mig” mod smerte og skuffelse og ydmygelse, som jeg forbandt med det.

Du kan først ændre det, når du fanger det, når du ser det og når du tager ansvaret for det. Først der sætter du dig selv fri og først der kan du begynde at lave dine overbevisninger om, der til sidst vil ændre hele den måde du er og oplever verden på. En tanke skaber en følelse der skaber en handling, der vil ændre din virkelighed – se eventuelt oplægget her omkring kærligheds afirmationer.

 

Med et mere og mere åbent hjerte.. også for kærligheden.

Joy

 

%d bloggers like this: