At vise sig som den du er.. med alt hvad du er med alle sider og skæve “vinkler”, kan det være udfordrende? Idag vil jeg reflekterer lidt sammen med dig, over hvorfor det er eller kan være svært at “være dig”.

Vi måler og vejer os selv, på mange områder i vores liv. Hvis vi ikke har den rigtige vægt eller form, som hele omverdenen betegner som smuk, så er du det nok ikke. Hvis du ikke har en familie og børn og hus og karrierer som 30 årig så er du nok en fiasko.

MEN, er det sandt?

Hvad nu hvis vi vender billedet helt om, hvad nu hvis jeg fortæller dig at når DU tillaer dig at være dig, med alt hvad det vil sige. Om det så er to forskellige sæt sokker i hver sin farve, det blå hår og en skrigende og smittende latter der kan høres i lokalet ved siden af. Så giver du plads til forskellighederne, og mennesker omkring dig vil begynde at slappe mere af samt vise mere af hvem DE er.

Du kender dem godt, de mennesker der drager og suger folk til sig, fordi de er dem. Jeg har altid været suget til de mennesker, der ikke var bange for at stå ved hvem de var. De stikker ud på flere områder og tillader sig selv at fylde med alt hvad der er dem.

Personligheder, unikke, særlige og en karakter, kært barn har mange navne, men de har det tilfælles at vi husker dem. De får sat et fingeraftryk i os, de er inspirerende og ofte, kun ved at tillade sig selv at være dem de er.

 

Hvad er det der gør os bange for at være dem vi er?

Egentlig er det noget gammelt i os, fordi vi ønsker at høre til og ikke blive valgt fra flokken. Fra urtiden ved vi at vi skulle holde sammen for at overleve, hvis vi blev udstødt så var chancen større for at vi døde. Accepten fra andre er altså stor og det er noget vi inderst inde stræber efter, fordi det giver os en følelse af og hører til.

Skiller vi os for meget ud, så er det nemmere at være en skydeskive og være udsat. Det er altså med andre ord, farligt. Derfor er det bare meget nemmere at vi alle går rundt og ligner hinanden, det skaber en tryghed.

 

Hvad sker der så når vi bevæger os derud hvor vi skiller os mere ud?

Hvis du tør, så er og bliver du et forbillede for “din flok”, du inspirerer dem omkring dig til at være dem selv, og det er mindre drænende. Kender du ikke det at være afsted til familiefødselsdagen, ved svigerfamilien, hvor du egentlig føler dig som det sorte får, men tilpasser dig og tager hjem sidst på dagen, træt og udkørt? Når vi prøver at undertrykke dem vi er, dræner det os, gør os trætte og vi har brug for at komme os nogle dage efter.

Tillader vi os selv at være os, trække os tilbage når vi ikke gider mere og ikke bruger vores kræfter på at være noget vi måske ikke er, så mærker vi os selv mere og hviler mere i dem vi er.

 

Lad dit unikke lys og personlighed stråle smukke menneske, jeg elsker særheder og personligheder der giver plads til at vi kan inspirerer og nærer hinanden <3

Joy

 

%d bloggers like this: