Jeg har lært noget nyt og meget interessant denne uge og vi har kun tirsdag 😀

De forventninger vi eksempelvis har med os ind i et forhold, omkring at, “Det er hårdt at være i et forhold”, “Nu er vi et VI” “Det er et arbejde og kræver en indsats”, “Jeg mister min frihed”, “Jeg skal lave mig selv om for at være i et forhold”,”Jeg forventer at han/hun kender mig så godt at de kan regne ud at…”, “Han/hun har forventninger til hvordan jeg skal være som kæreste – skal indordne mig”, “Jeg har alligevel ikke tid og det er for omstændigt at være i et forhold”, “Jeg elsker at være single, kan lide at være alene” osv. er alle sammen overbevisninger. ALTSÅ historier du måske har fået med hjemmefra, eller fra andre. Du har måske set hvordan din mor eller far ændrede sig i deres relation, hvordan drømme er blevet begravet fordi “de ikke er realistiske eller passede ind i forventningerne til familie billedet”, og hvordan de tilpassede sig hinanden, istedet for at have en ubetinget kærlighed der giver plads til det hele, forskelligheder og drømme. Måske er du gået samme vej som dine forældre eller i den helt anden bold-gade for at undgå og ende samme sted.

Du har måske set hvordan dine venner blev mere og mere triste og måtte ændrer sig, for at blive og være i et fast forhold, få børn osv. at de aldrig har tid og bliver “kedelige”. Du har opfanget hvordan folk omkring dig egentlig bliver en anden, laver sig selv om, når de er i et forhold. Derfor har du måske overbevist dig selv om at et forhold måske ikke er noget for dig.

Overbevisninger er en sandhed, din hjerne har fortalt dig, der kan være logisk og som overbeviser dig om at eks. noget SKAL være på en bestemt måde, for at det fungerer eller for at holde dig fra at gøre noget du inderst inde drømmer om og har lyst til. MEN der er jo flere måder at gøre tingene på. Et forhold eks. kan være og bygges op på mange måder. Et familieliv behøver ikke være så firkantet og “traditionelt” fordi normerne eller fordi vi tror det skal se ud på en bestemt måde.

Vær dig, hele vejen, også i dine forhold.

Derfor opstår der også nemt en frygt for nærhed, en frygt for at opleve kærligheden, en dyb kærlighed, fordi vi så fortæller os selv at den “har en pris” vi måske ikke vil give. Vi har overbevist os selv om at vi mister os selv, hvilket vi nemt kan, fordi vi ikke viser eller udtrykker hvordan vi måske ønsker vores forhold skal være, og derfor sidder vi måske i et forhold hvor du ikke føler dig hjemme eller hvor noget mangler.

Jeg har været der, jeg mente bestemt at det gode forhold skulle indeholde det og det for at være “et godt forhold”, at jeg skulle “skrue ned” for mig selv for at jeg kunne være i et seriøst forhold. Derfor gemte jeg mig selv væk i mine overbevisninger om hvad min partner forventede af mig. I mine overbevisninger om hvad en “god kæreste er og skulle være”.

Hvis vi nu ikke havde nogle forventninger til hinanden i vores parforhold, hvordan ville det så se ud?

Vi ville slappe mere af, være ærlige overfor os selv og de ønsker vi har om nærhed, turde vise mere af os selv, blive mere overrasket og knap så skuffet – fordi den anden ikke skal leve op til den forventning du har, som vedkommende ikke har en chance for at gennemskue. Der foregår nemlig alt sammen indeni dig. Hver part i et forhold har sin andel af overbevisninger med “hjemmefra” og det farver alt sammen det billede af, hvordan et forhold skal være, det kan både give gnidninger og misfortåelser og skænderier, fordi forventningerne er forskellige.

Jeg genkender og ser meget af mig selv i forventningerne og ser også at jeg selv flygter fra den helt nære kontakt, fordi jeg ikke gider have forventningerne hængende over hovedet, til hvem jeg skal være i en relation. Jeg har ikke de samme drømme og “billeder” på hvad et forhold er og skal være som jeg havde tidligere. Der skal være plads til selvstændighed, plads til at jeg kan have “mit eget” og ikke føle at jeg skal udfylde og opfylde en rolle, eller et tomrum for den anden.

Jeg vil meget hellere elske den anden for at have sin egen passion jeg kan bakke op om og være nysgerrig på, og elske mig selv for at have min. Sammen vil jeg ønske at vi kan løfte og berige hinanden med smil og glade stunder og minder. Uden forventninger til hvordan vi skal opfører os og være, eller hvor meget vi skal ses og være sammen, for at kunne være i et “rigtigt forhold”, alt sammen forventninger jeg har oplevet og levet efter.

Jeg har mine egne regler og lever efter det jeg mærker føles rigtigt og denne opdagelse, fra bogen “Sjælevenner” forklarer hvorfor jeg ikke føler mig hjemme i det helt traditionelle billede af forventningerne til billedet på hvad et forhold er og hvorfor jeg snakker så meget om “kasser” jeg vil ud af. “Kasserne” er ikke min egen virkelighed men overbevisninger der begrænser mig og som spænder mig fast i noget der ikke føles kærligt og ægte, det er historier jeg har med mig hjemmefra, om hvad jeg hvert fald slet ikke vil have og hvordan det “rigtige” forhold ser ud – og det er et forvrænget billede jeg har skabt for mig selv, fordi jeg aldrig har spurgt mig selv hvad JEG ønsker i et forhold. Derfor har jeg følt at noget manglede i alle mine forhold indtil nu, og næste gang, der har jeg det hele med og ser bevidst på hvordan jeg er en del af to-som-heden og helst uden nogle forventninger om andet end at være lige nu og her og bare nyde hver dag jeg er så heldig at kunne dele med én mit hjerte har kær 😉

Ikke at vi ikke kan stille forventninger eller have forventninger til hinanden, men hvis du kigger nysgerrigt på hvad du forventer kan du måske gennemskue hvor det kommer fra. Er det gammelt, noget du har et andet sted fra, eller er det kærligt fra hjertet. Det kræver øvelse og jeg falder saftsusme i flere gange, men jeg syntes stadig det er ret interessant 😀

Transformer frygt til kærlighed og lav dine egne “regler” fra hjertet i dine relationer og i kærligheden <3 og tak for inspirationen skønne Marlene Jensen og den smukke bog jeg kun liiige har snust til :*   

 

For glæden ved selv at vælge og stå bevidst i relationer og kærlighed.

Joy

 

%d bloggers like this: