Er der nogle svar der er bedre end andre?

Hvor ser du dig selv i samtalen, giver du efter og lader dig gå med de andres meninger og holdninger?
Jeg var en pleaser i mange år, der frygtede konfrontationer og ville for alt i verden ikke være uvenner, eller gøre mig selv upopulær. Så var det bedre at jeg bare forblev tavs.

I min egen rejse blev jeg mere og mere nysgerrig på, hvorfor jeg selv var så bange for konfrontationerne og hvorfor jeg hellere ville blive et med tapet og lade de andre træde frem.

Når du lever i et hjem der er ustabilt, følelsesmæssigt og når dine menneskelige behov overses, både de basale og de følelsesmæssige, så vil du på et tidspunkt tro at det du har at sige ikke har nogen betydning eller værdi. For der er ingen der lytter eller tager dig seriøst. Sådan var det hvert fald for mig. Jeg blev ydmyget og nedgjort overfor andre, det var både hjemme og i skolegården eller klasseværelset. Så jeg lærte at jo mindre at viste mig, jo mindre blev jeg gjort til grin og mindre blev er gjort forkert.

Det gav mig mange udfordringer igennem mit liv, fordi jeg lærte at underkende min egen værdi og gjorde det svært for mig at mærke hvad der var min sandhed, når jeg var andre. Jeg gik meget over og blev behagersyg, eller mærkede ind i hvilke mennesker jeg var sammen med, og tilpassede mig dem, så jeg ikke kom i “unoder”. Jeg kunne ikke være i diskutioner, hvis jeg prøvede endte jeg altid med at stamme eller gav modparten ret til sidst, for de stod stærkede i dem selv, jeg jeg stod i mig.

 

3 ting du kan gøre for at blive bedre til at udtrykke dine svar:

  1. Giv dig selv lov til at have DIN mening og stå ved den, de andre må gerne have deres, men du har også ret til din.
  2. Øv dig med mennekser du stoler på og er trygge ved, og tillad dig selv at være uenig. Acceptér DINE meninger ved at udtrkke dem.
  3. Når du respekterer dig selv mere og mere så vil andre også lytte til det du har at sige. Byg din egne værdi op og se hvad der sker med mennekserne omkring dig.

 

Den dag idag kan jeg blive upopulær med mennesker der ikke er enige med mig, men jeg tillader dem at have deres mening, såvel som jeg tillader mig selv at have min. Jeg accepterer og elsker stadig andre for dem de er, men kræver også accept og respekt for at jeg måske tænker og er anderledes i verdenen end dem. Jeg er lyttende og observerende i min natur, men jeg er også stædig og elsker mig selv endnu mere for at turde træde derud, hvor jeg ikke længere er bange for at blive udstødt, for at vise mig.

 

// Joylynn

%d bloggers like this: