Alle mennesker har en intuition, det er ikke kun en heldig skare af mennekser der har fået ekstra mel i sækken, da de kom til verdenen. MEN jeg forstod ikke at du kan øve din intuition, ligesom når du styrketræner i motionscenteret. Du får måske ikke samme flotte fysiske resultater, men du vil dog stå stærkere i dig selv og mærke mere ro i dine valg, fordi du vælger det til der gavner dig.

Idag vil jeg gerne dele med dig, hvordan jeg selv gik på opdagelse i min intuition, hvad den viste mig og hvordan du selv kan begynde at træne din intuitionsmuskel og tage gaverne ind.

Intuitionen er i mine øjne vores menneskelige kompas og vejviser. Når vi vælger at følge den, får vi de udfald der er mest egnet os lige her og nu. Det er måske ikke det bedste udslag for andre omkring dig, men det er for dit eget bedste, det bedste for din udvikling og for dit liv.

Det er ikke altid at det giver mening. Altså den indskydelse din intuition kommer med, det er måske på ingen måder logisk eller fornuftigt, men du mærker at det er den vej eller det valg du MÅ tage. Det er din intuition der skriger dig op.

 

Lidt bag om intuitionen fra vi er børn til vi er voksne

Som barn, stortrives vores intuition. Der er ingen begrænsninger og vi er helt åbne. Børn er så umiddelbare, der er ikke forklaringer eller begrundelser for hvorfor de gør som de gør, det er bare sjovt, det så sjovt ud, de elsker bare at være i og med det, altså de lader sig guide totalt af deres lyst og nydelse.

Det der er vores intuition.

Jo ældre vi bliver, jo mere bliver dette tilslebet i kanterne. Vi lærer at vi skal gøre en masse for andre, bare fordi det gør man. Vi får at vide vi “ikke skal være barnlige”. Lærer og bliver opdraget til at skulle tage så meget hensyn til omverdenen og hvad de forventer af os, at vi begraver vores egen intuition og dem vi er længere og længere væk. Handler mindre og mindre ud af lyst og nydelse.

Det er svært at være anderledes i en verden hvor vi alle lærer at vi skal være ens. Det er bare en interessant iagtagelse, for vi er alle unikke, det er bare ikke sådan vi er opdraget.

Alting bliver mere alvorligt jo ældre vi bliver, selv de unge mennesker i dag får stress, fordi de ikke kan leve op til forældre eller samfundets forventninger. Børn bliver kaldt små nuttede voksne, istedet for at få lov til at være børn. Børn ønsker at være som de voksne tidligere og tidligere.

Det skræmmer mig faktisk lidt, for hvor er barndommen blevet af?
Der er mindre og mindre leg og nydelse og intuitionen begraves længere og længere væk. Flere og flere får psykiske lidelser, stress depresssion og kriser igennem livet.

Hvorfor mon?

Hvad ville der ske hvis vi lærte at ære vores intuition, der rent faktisk eksisterer for KUN at vise dig den vej der er bedst for DIG?

 

Hvad har det så af konsekvenser?

Når vi når en hvis alder mærker vi pludselig en trang til at gøre oprør. Vi kan ikke mærker vores egne behov og mærker bare en utilfredshed og uro indeni. Der er noget der ikke er som vi troede det skulle være. Fordi vi ikke længere er i kontakt med os selv. Derfor oplever vi også livskriser og andre “kæp i hjulet” oplevelser eller eskapader, hvor vi f.eks. har brug for at gå ud og feste som i 20’erne, være utro for at få bekræftigelsen og bare mærke os selv den smule, så længe det vare indtil næste fix.

Jeg stod selv i mit liv for godt 3 år siden og kiggede mig selv i spejlet og genkendte ikke det menneske der kiggede tilbage. Jeg kunne smile, men jeg mærkede det ikke. Jeg kunne klæde mig selv pænt på, men jeg kunne aldrig tage det på jeg havde lyst til at tage på, jeg kunne høre mig selv sige at jeg glad men følelsen var fremmed for mig.

Jeg havde begravet min egen intuition, i mange år, selvom den altid har været skarp og jeg har set glimt af den igenenm årene, så havde jeg også blinde punkter. Der var områder i mit liv, jeg havde overhørt mig selv, fordi det ikke var passende og fordi jeg jo ligesom havde taget “et valg” at sådan her skulle mit liv være. Da jeg begyndte at lytte ind og tune ind på min intuition igen, begyndte jeg at mærke igen, mærke min sandhed omkring mit liv og de valg jeg havde taget. Jeg begyndte at forstå hvad jeg havde taget de valg udfra, at det havde gjort for ondt at mærke mine svar og derfor havde jeg taget rationelle valg det meste af mit liv, når det handlede om kærlighed og job, lavede et sæt spilleregler for hvad det ville sige og holdte mig til dem. Jeg kunne bare ikke mærke glæden, nydelsen eller MIG i noget af det.

Jeg lærte at intuitionen er hellig, men at vi jo ældrere vi bliver begraver den, hvis vi ikke ære den og træner den. Det er som flæsket på maven der hober sig op, når du ikke får trænet, det hænger slapt og dovent ud over buksen.

I mine øjne kunne vi lære meget af og kigge på hvordan børnene er i vores verden, deres tilgang, og nysgerrighed. Hvorfor er det at vi tror at når vi bliver voksne, så må vi ikke være nysgerrige, nyde eller lege? ALT er arbejde, kontrol, alt skal være og se ud på en bestemt måde og der er regler vi skal følge, fordi vi er voksne og fordi “sådan er det bare” – men hvad nu hvis det er en illusion, en historie vi har skabt for os selv?

 

3 ting du kan gøre for at styrke din intuition

  1. Lyt i stilhed – mediter og tune ind i dig selv, hvad kommer der frem?
  2. Tillad dig selv at leg og vær spontan og barnlig.
  3. Når du mærker at din intuition peger dig i en retning, så handel efter den, jo mere du handler og bliver bekræftet på den, jo stærkere bliver den.

Husk på det unikke og smukke menneske du rent faktisk er og forsøg at lær dig selv bedre at kende, for at opnå mere harmoni og balance og glæde i dit liv, fordi du fortjener det og fordi det var meningen at livet skulle være en rejse og ikke en kamp <3

 

Med varme smil fra mit inderste

Joy

%d bloggers like this: