Det er blevet SÅ moderne at elske sig selv og gud ske tak og lov for det 🙂 Idag vælger jeg at dele et lille hjørne af min egen rejse ind i mit hjerte og den del hvor jeg kunne mærke kærligheden, ubetinget til mig selv.

At rejse fra hovedet ned i hjertet, det virker som den korteste rejse, fordi den foregår i cm, men faktisk er det ikke lige så nemt. Det er noget jeg stadig øver mig i, og det at blive dernede det er så kunsten. Vi lever så meget i hovedet og lader vores ego bestemme så meget af vores liv. Jeg bør gøre sådan og sådan, alt bliver fortolket og vejet og målt. Vi søger anerkendelse og accept for vores valg og præstationer. Vi arbejder og pukler og knokler os selv syge og presser os selv for at leve op til historier og forventniger vi har til os selv og som andre har til os.

Det er ikke at leve fra hjertet.

Hvad er så ubetinget?

Når du tager alt hvad du er til dig, når du ser dig selv fra alle sider og tillader dig at føle og mærke alle sider af dig selv. Når du handler fra hjertet uden altid at have en årsag eller forklaring. Når du træffer og handler ud fra kærlighed, sårbarhed og ærlighed overfor DIG og ikke alle andre. Når du tør stå helt selv med alle dine følelser og tager dem til dig uden at du slår dig selv i hovedet og gør dig selv forkert for at have dem.

Lyder det nemt? Nej det gør det nok ikke helt og det er ikke nemt at forstå hvad og hvornår hjernen og hjertet taler. Det er et helt nyt sprog du skal lære, forstå og handle efter, for at forstå hvad ubetinget kærlighed er og for at leve ud fra dit hjerte. Det kræver øvelse, ligesom musklerne du går ned og træner i motionscenteret, hver eneste gang du øver dig i at handle fra hjertet, jo tydeligere og stærkere står du i dig selv.

Det er en accept af hele pakken. Hvor du kan tage alt ind uden at det påvirker dig. Det hele praller af og der er bare en kærlighed til det der er. Det er ok at blive vred, men under vreden ligger der ofte en skjult smerte eller overset -hed misforståethed. Det er ok at udtrykke at du er ked af det, selvom du tidligt har lært at klemme ballerne sammen og hurtigt tørre dine tårer væk hvis de viste sig, fordi det er kun pattebørn der græder. Det er ok at udtrykke kærlighed, at vise den, selvom der er en chance for afvisning, for hvis kærligheden først bor i dig, er afvisningen ikke af dig direkte, vi kan jo ikke styre hvordan andre er med deres følelser, du kan KUN styre og forstå dine egne.

Ubetinget kan vel helt kort udtrykkes, lige meget hvad, så elsker jeg dig. Uden at du skal give, præsterer, forklare, undskylde eller være noget, bare du er.

Hvorfor så leve ud fra hjertet i det hele taget, nu det er en rejse at kommer derned, er det det værd?

Forestil dig et liv med lykkebobler når du vågner. Du kan være ærlig med dig selv hvordan du har det og accepterer livet med alt hvad der er, uden kamp og modstand. Der er så meget kærlighed og rummelighed og fred at hver dag er en fest og du mærker glæderne helt ind i dine celler, hver eneste celle lyser og fortæller dig at livet er den største gave.

Så ja, jeg vil mene at rejsen er det værd, den er vigtig og det er den største gave vi kan give os selv, at lære og forstå os selv, vores hjerte og den inderlige kræft der bor her. Det er herfra vi også træffer de kærligste og vigtigste valg for vores liv.

Der hvor jeg virkelig mærkede den ubetingede kærlighed til mig selv, var da jeg kunne være med de dele af mig selv jeg havde gemt væk det meste af mit liv. Tillod at mærke et knust kærligheds-hjerte fra fortiden, tillod mig at åbne mig sårbart for ny kærlighed, tillade mig selv at vise mig selv sårbart fordi jeg mener der er en styrke i at stå helt frem. ALLE sider er smukke, på hver sin måde. Hvorfor fornægte det vi egentlig er? Da jeg tog mere og mere af mig selv ind, var det som om verdenen fik flere farver, jeg var oprigtig glad og taknemmelig helt ind i min sjæl og mærker lykkeboblerne i maven der fortæller mig at jeg lever.

Så hvorfor løbe fra hjertet?

Fordi smerterne og indsigterne kan være hårde at side med, tage ind og åbne op for, men alt bliver smukkere og kønnere og mere farverigt. Kampen med mig selv blev sluppet og jeg holdte op med at slå mig selv i hovedet for mine begrænsninger, fordi jeg begyndte at forstå hvorfor de var der. Jeg tog hver historie og ar min sjæl havde fået, ind. Forstod hvad det alt sammen havde gjort og hvorfor jeg havde valgt at lukke hjertet i, i det hele taget.

Så det er en rejse jeg til hver en tid ville anbefalde, men den er ikke for sarte sjæle, på den anden side kan jeg dog love du står stærkere fyldt med kærlighed der lyder dig op indefra.

Med smil fra et mere og mere åbent hjerte

Joy

%d bloggers like this: