Den er lidt provokerende den her, dog vil jeg gerne sætte lidt tanker igang hos dig om hvordan vi vælger til og fra og hvordan vi reagerer ved skuffelser og når vi har forventninger til andre samt hvor det kan stamme fra.

Har du ikke prøvet det.

Du har først lovet dig ud til noget, lovet du vil gøre et eller andet eller sagt ja til noget du i sekundet syntes var en god idé? Først sagt en ting om noget men så ændret mening?

Hvem er det liiige der har sagt at du ikke må skifte mening, holdning eller melde fra til noget fordi noget kom i vejen måske eller du har en dårlig periode?

Hvorfor forpligter vi os, og kan vi egentlig love noget som helst i sidste ende?

Måske tænker du at det er “god stil” at holde hvad man lover og ja helt sikkert. DOG syntes jeg også det er bedre vi er ærlige overfor hinanden og tillader at det er ok og rykke en aftale eller trække et svar tilbage eller ændre din mening. Alting er jo egentlig i bevægelse, der er intet der står stille og heller ikke vores liv. Der kan ske så meget og tingene kan ændre sig på et split sekund.

Der kan ske noget der gør at vi ikke lige magter at deltage eller møde op til noget, måske fordi du er møg træt eller bare ikke orker, har en periode hvor du ikke helt er “det gode selskab” eller der kom måske noget du syntes var vigtigere du skulle tage dig af.

Er det forkert at vælge dig selv til først?

Hvad nu hvis det var ok at skifte mening, istedet for at “bide i det sure æble”?

Hvad hvis det var ok at vi gav hinanden lov til at tage en mening eller holdning eller handling tilbage? Hvis der var plads til det? Måske er det ok at møde op til et arrangement, bare et par timer istedet for bare at blive hængende til sent, hvis du helt ærligt ikke har lyst? Måske endda helt trække dig fordi du er for sensitiv til for mange mennesker og hellere vil fejre vedkommede alene en dag til en brunch måske?

Nogle gange så ændrer tingene sig, som gør det svært at holde fast i det vi sagde først. Mine meninger og holdninger har virkelig ændret sig omkring mange ting de sidste år, og jeg er sikker på at hvis jeg læste nogle af de første oplæg her på siden, så er det heller ikke sikkert at jeg er enig med mig selv mere.

For alt er i udvikling. Jeg står ikke stille, lære hele tiden noget nyt.

Før kunne jeg ikke lide noget bestemt mad, men med årene er jeg blevet mere åben, mine smagløg har også ændret sig.

Jeg siger mere min mening og holdning i dag, end jeg gjorde tidligere, jeg er da på ingen måder mere eller mindre forkert af den grund. Jeg læser og jeg studerer mig selv og får indsigter hele tiden. Der gør at jeg rykker mig på mine holdninger og tanker og hvordan jeg ser på tingene.

Det gør mig hverken til en løgner eller et mennesker man ikke kan stole på.

Hvis jeg har det skidt en dag selvom jeg har en aftale, så vælger jeg MIG selv til, og siger fra. Fordi jeg ved at hvis jeg presser mig selv igennem det, så ligger jeg træt i flere dage bagefter. Det er bare fordi min energi ikke er hvad den har været. Det er i min bog at vise mig selv den omsorg og respekt jeg har brug for. Det betyder ikke at jeg ikke holder af det menneske jeg skulle mødes med.

Jeg syntes det er ok at vurderer og vælge noget fra, hvis det ikke længere føles rigtigt for dig. Det gør dig ikke til et dårligere eller mere forkert eller rigtigt menneske. Det gør dig bare menneskelig.

Når andre tager det ilde op, at du melde fra, eller trækker dig fra noget som du måske havde lovet eller sagt du ville, så handler det ofte om følelsen af mindreværd eller afvisning hos modparten. Eller frygten for at blive forladt eller antænder dit inderste fordi du føler dig svigtet. Nogle gange ønsker vi bare ikke at tabe ansigt, det kan vores ego nemlig ikke lide.

Så modparten føler sig nu svigtet af dig. Det gør vores ego usikker og vi kan føle os valgt fra, mindre vigtige eller frastødt. Det piller i nogle af de ret dybe ar vi kan sidde med i vores inderste og seriøst hvis du ikke forstår dig selv og de følelser det kommer i “et afslag” så kan det gøre ondt, du tager det personligt.

Folk kan blive fornærmet eller trække sig, gøre dig forkert eller pege på dig og sige at det lovede du og du holder aldrig hvad du lover osv. altså komme med et modangreb, fordi deres indre lille barn føler sig svigtet af dig. MEN vedkommende er måske selv blevet skuffet, eller blevet overset engang meget tidligt i livet, og derfor har vedkommende en tendens til at ønske at andre skal komme og gøre det godt. Hvis vedkommende på et tidspunkt har oplevet stor svigt, eller en afvisning der satte sig dybt i cellerne, jo større bliver reaktionen, skuffelsen som voksen. Det er oftest vores forældre, der sætter de ar, og de sidder i os og gemmer sig som små blødende sår, der hver gang følelsen opstår, af afvisning f.eks. føles som om der bliver hældt salt eller citron i såret.

Vi ønsker i bund og grund ikke at skuffe nogen, det tror jeg ikke på. Jeg har selv været den der kunne reagerer voldsomt, hvis andre ikke holdte hvad de lovede. For både min far min mor havde skuffet mig, afvist mig eller mine følelser. Min mor havde så mange gange lovet mig så meget, at nu holdte hun op med at drikke, fra imorgen, fra på mandag, vi skulle dit og dat, der ikke blev til noget osv. Det gjorde at jeg mistede tilliden til andre, når de lovede noget. Nogle gange omvendt, så kunne jeg bare forvendte at de ville skuffe mig, fordi det var min sandhed, folk skuffer altid, holder ikke hvad de lover. Det var mine indre ar, der blev antændt, hver gang andre skuffede mig eller ikke holdte hvad de lovede, så kom alle de gamle følelser væltende ind over mig og jeg kunne overreagerer med mange følelser. Indtil jeg kunne se hvor det oprindelig var startet. Indtil jeg tog ansvar for mine egne følelser og reaktioner og stoppe med at give andre dårlig samvigttighed for at “have skuffet mig”.

Måske lidt stof til eftertanke, men jeg syntes den er meget interessant at tage op, den giver også mere forståelse til hvorfor vi reagerer som vi gør og hvorfor vi kan sidde med de følelser vi gør, der kan gøre så fandens ondt.

 

Du er sku dejlig, ligesom du er!

Tak fordi du læste med idag…

// Joylynn

 

%d bloggers like this: