I min egen proces det sidste år til halvanden, der stoppede jeg med at skrive. Fjollet måske, for jeg var liiige blevet glad for det, men der skulle gøres plads til noget andet. Det var som om jeg var blokeret på at få ordene ud, fordi så meget i mig følte at det kunne jeg ikke, hvem troede jeg lige jeg var, mine meninger og reflektioner er der da ingen der gider læse, hvorfor overhovedet skrive? – jo jeg skal skrive fordi jeg elsker det og ikke lade mig præge af andre.

Og jo, jeg ønsker at skrive, inderligt, det er en stor del af mig, jeg ønsker at skrive fra en åben sjæl og et åbent hjerte, uden at jeg ligger låg på mig selv eller mine ord. Jeg ved at de kan provokerer jeg ved det kan være “for meget” for nogen og med et par år på ryggen hvor jeg havde fået huk for det, så følte jeg mig forkert og begrænset pludselig, i mine skriv.

Min proces og udvikling og alt muligt andet fik lov til at få plads istedet, og det skulle det så det er ok, men på det sidste – der har jeg virkelig haft lyst igen til at skrive, og til at mærke ordene og min egen “stemme” – der er da ingen der skal give mig følelsen af at jeg ikke kan være mig, eller at du syntes jeg skal tie stille. Så vil jeg hellere bede dem eller dig om at lade være med at læse med 😉

I mit indre arbejde gik det op for mig at jeg må gøre det der føltes rigtigt for mig og tillade mig selv at skrive lige præcis det jeg lyster, det var sådan det startede, jeg følte jeg havde en stemme. Gamle historier og dæmoner kravlede op på ryggen af mig og ville så gerne holde mig nede, men istedet har jeg kigget dem dybt i øjnene og sagt højt at jeg er færdig med at være et flue på væggen, en stille mus fordi nogen føler det upassende eller en pleaser fordi andre igen syntes ejg “bør være anderledes”.

Det gik op for mig at jeg havde rykket mig, at mit indre arbejde begyndte at vise sig i mit ydre, igennem min protest på hvad jeg må og ikke må – for andre, men også for mig selv. Jeg er sku da voksen og pleaseren hende er jeg altså færdig med. Jeg har lagt hende pænt i en kasse og sendt hende derhen hvor hun hører til. Med stor forståelse for, hvorfor jeg har haft lyst til ikke at træde andre over tæerne eller være alt alt for anderledes i frygt for at INGEN ville lege med mig, som den gang i skolegården.

Ingen gad hende den mærkelige, og jeg vidste ikke engang hvad det var der var mærkeligt. Det er som om jeg lige siden har jagtet hver eneste hjørne af mig selv, og pakket det mindste væk, hvis nogen gav udtryk for at “det kan du ikke – nu er du for underlig – så gider jeg dig ikke” osv.

Hvad vil jeg så med dette lange skriv i dag?

Jo jeg ønsker inderligt at råbe det højt fra mit hjerte, at du må være her med alt det wierd og skøre og skønne der er dig og IKKE kun det som andre acceptere. Jeg lover dig, der er mennesker der er som dig, og så snart du tillader dig selv at være dig, giver det mere frihed, det smitter af på andre og mennesker vil finde dig, hvor du kan være endnu mere dig, som de vil elske dig for.

Fordi jeg syntes det er vigtigt at vi forstår vores overbevisninger, hisorier, stemmer osv. der blokerer os fra at mærke glæden, kærligheden og vores eget potentiale, i livet og til os selv.

// Kærligst Joylynn

Har du lyst til et samarbejde med mig, for at finde derind, i dine potentialer og det som forhindrer dig i være hele dig? Ind i din indre GPS, der styrker din vejviser og retningen på dit liv? Så klik på Healing Of Hearts oppe i menuen og læs mere om mine ydelser/forløb mm. <3

%d bloggers like this: