Der er nogle ting jeg stadig ikke forstår, når hjertet bare taler fra et sted, hvor min hjerne ønsker at flygte. Der hvor jeg får lyst til at nægte mig selv, hvad jeg egentlig føler, fordi føles farlig farligt, fordi det ikke er logisk, velkendt, udenfor min komfortzone, fordi jeg vil bortforklarer, eller fordi jeg ikke “forstår det”. Når hjertet begynder at tale, er det nyt, skræmmende og det mærker bare, der er ingen tvivl, det er bare sådan, jeg kan ikke løbe fra det. Du har ikke lyst til at sige andet end, at det bare er sådan, uden at pakke det ind eller forsøge at lægge ord til.

Hjertet er et skræmmende, unikt og smukt instrument. Der kan være skræmmende at lytte til og gå med, fordi den ikke finder logikken eller forklaringerne i det du mærker, som hjernen har det med at gøre, via fornuft og hvad der ser ud til at være rigtigt fra et “tænke sted”.

For mig har det at følge mit hjerte åbnet mine følelser, min intuition, indre “gps system” og en helt ny måde, at være i verdenen på. JEG er blevet styrket og jeg er gladere, jeg mærker livet og ALT det smukke der står og venter på mig, jeg skulle bare lige turde at række ud efter det, udfra mit hjerte og ikke min hjerne, der hiver mig i den logiske velkendte retning.

Det kræver øvning, efter at leve i en verden der er domineret af hjernens fornuftige og logiske udgangspunkt, i mit hjerte mærker jeg hvor usandt et sted det er at leve fra. Det har ikke gjort mig gladere, jeg har ikke mærket det magiske ved livet eller haft en følelse af at jeg “er det rigtige sted”, før jeg turde lytte til hvad mit hjerte sagde mig.

 

Prøv disse 5 ting hvis du vil styrke dit hjerte og skrue lidt ned for din hjerne:

  1. Vær spontan og tænk ikke på hvorfor du gør det, men gør det fordi du bare har lyst. Om det så er at svinge dig i gyngen på legepladsen eller hinke ned af gaden. Mærk efter og bare gør det.
  2. Vær med den følelse der l´dukker op, om den er skrøbelig og får dig til at græde, grine eller giver dig ubehag, inviter den ind og bare vær med den, accepter den frem for at nægt at det er det du føler. Det er alt sammen dig.
  3. Når du vågner om morgenen så lig 2min og bare mærk hele din krop, og spørg dig selv, hvordan har jeg det idag? Hvad skal jeg gøre idag bare for min skyld?
  4. Gør noget der er udenfor din komfortzone, noget du mærker skubber lidt til dig, gør dig bange.
  5. Du er ikke i tvivl hvis du er i tvivl. Tvivlen kommer fra hjernen, der vil holde dig tilbage, fordi det du tvivler på, er skræmmende, fordi det kræver handling, fordi noget ikke er som det skal være og i dit inderste ved du det godt. Mærk efter næste gang du mærker tvivl og husk på hvordan du har det, når du er “skrå sikker”, på at noget bare SKAL være, uden forklaring, brok, hvad nu hvis og alle de andre “forsvars elementer” hjernen kaster efter dig, for at du IKKE skal handle, flytte dig eller udvikle dig.

 

Der er mange ting du kan gøre for at styrke dit hjerte, disse 5 punkter er noget jeg selv har øvet mig i. De lyder SÅ simple, men jeg syntes faktisk ikke det var helt nemt. Jeg havde svært ved lige at bruge de ekstra minutter på mig selv om morgen, bare for at spørge ind til, hvordan jeg havde det. Det at opføre mig barnligt og bare gøre hvad min intuition havde lyst til, var heller ikke nemt, jeg havde jo i mange år gjort alt hvad jeg kunne, for at ignorere mine følelser og hjerte og hvad jeg egentlig havde lyst til. Selvom mange kender mig som en barnlig sjæl, specielt når der er børn i nærheden, men det er noget andet, når det er for min egen skyld, det virker jo total fjollet at hoppe rundt, danse, fjolle, bare for mig? Den sværeste var at forstå den med tvivlen. Den ramte et ømt ømt sted, for det er et frygtligt sted at stå, i tvivlen og ikke forstå hvorfor den er der, indtil jeg forstod hvorfor den kommer i det hele taget. Så kunne jeg også forstå hvorfor den gør ondt i hjertet og gør mig frustreret.

Da jeg gik fra min eksmand, havde jeg levet i tvivlen omkring os i godt 2 år. Længe vil nogen nok mene. Det havde så bestemt også tæret på os, på mit hjerte og hele min krop, fordi jeg med “min hjerne” ikke kunne forstå eller “forklare” den tvivl jeg mærkede omkring os, men følelsen var der bare, at vi ikke var gode for hinanden længere, der var ingen logik i eller til den. Det var min egen sandhed jeg frygtede, at kigge i øjnene, som jeg prøvede at løbe fra, forklare mig ud af, fordi jeg “på papiret” havde alt man kunne tænke sig, jeg følte mig utaknemmelig, da tvivlen ramte mig første gang, da den blev hængende begyndte jeg, at hade mig selv. Jeg hadede mig selv for, at leve der i tvivlen, at jeg skulle trække os igennem den tid, men jeg måtte tilsidst give efter og forstå min tvivl, fra en anden vinkel. Så jeg genkender og kender det sted, meget godt. Nu ved jeg også ved at øve mig, hele tiden, at tvivlen kun kommer når noget ikke er som det skal være, eller fordi der er noget jeg ikke har lyst til, den kommer for at guide og hjælpe mig til at mærke min sandhed, med det valg jeg står overfor, om det er en indbydelse til en fest, en relation der ikke længere skal være, karrierevalg der ikke giver nogen mening fordi det falder helt udenfor alle de uddannelser jeg har taget osv.

 

Med kriller i maven for “det næste skridt” og for at omfavne, mit eget menneske med og udfra hjertet.
Tak fordi du læste med idag.

Joy

%d bloggers like this: