Jeg startede min rejse, fordi jeg ikke var tilfreds med mit liv. Jeg valgte mig selv til, valgte at jeg ville udvikle mig og lede efter de “brikker” jeg kunne mærke, manglede i min kerne. Når jeg udvikler mig, må det udenom mig også udvikle sig, ellers bliver det en afsked og et farvel. Det er uundgåeligt faktisk, det vidste jeg ikke, ikke før jeg kunne se tilbage og forstå dynamikken i hvad der egentlig sker, og hvorfor vi må slippe hinanden, sige farvel i kærlighed.

Hvad jeg ikke kunne forudse, var at det ville betyde et farvel, til mennekser mit hjerte elsker og holder af, i hele min sjæl. Mennesker der har betydet ALT for mig, som jeg har set som familie. Jeg har ikke selv en biologisk familie, mine venner og mennesker jeg vælger til i mit liv, som jeg elsker og holder af, ser jeg som værende min familie.

 

Et godt farvel?

Så farvel, har aldrig været nemt for mig, men mere på grund af noget, indeni mig. Fordi jeg havde forladt mig selv, gjorde det endnu mere ondt, når nogen “forlod mig”. Jeg har holdt fast med næb og kløer i mennesker, der ikke var gode for mig. Fordi jeg bare ville elske dem, give dem min kærlighed, fordi jeg tager mennesker ind som familie. Men faktisk var det mere fordi jeg havde svært ved at holde fast i mig selv, elske mig selv og mit eget værd, give kærligheden til mig selv.

Jeg måtte sige farvel til en veninde igennem 25år fordi jeg lige pludselig blev en påmindelse om de ting hun ikke undede sig selv. Fordi jeg turde kigge på mit liv, gøre op med dæmoner og smerter hun ikke kunne kigge på. Jeg valgte mig selv til, måtte sige farvel, fordi hun ikke længere gav mig den støtte og kærlighed, som jeg føler jeg fortjener, rummede mig ikke og behandlede mig ikke som jeg føler jeg fortjener. Det er på mange måder lige meget hvad der sker ovre i hende. Jeg begyndte bare at vælge mig selv til, og kræve at få den behandling jeg føler jeg fortjener, og det kunne venskabet ikke “holde til”, fordi vi altid har haft en anden rolle i vores relation og den rolle havde jeg nu flyttet mig fra.

Jeg sagde farvel til min eks-mand og kæreste igennem 16år, fordi jeg valgte mig selv og min udvikling til, han var tilfreds med hvad var, også er det svært at blive sammen. For jeg kunne ikke længere være den jeg havde været i vores relation heller. Når den ene kræver mere af livet og af sig selv, er nysgerrig og vil udvikle sig og den anden er tilfreds med de ting som er, og egentlig ikke ønsker mere, så vil vi “vokse fra hinanden”. Der er ikke noget der er mere rigtigt end noget andet, men det giver gnidninger fordi du ikke længere går efter det samme, eller ser forskelligt på tingene. Jeg følte mig igen ikke støttet, set eller elsket for det jeg var eller er, men jeg følte mig forkert fordi jeg ikke var tilfreds med hvad var, forkert fordi jeg ønskede mere. Det var ikke godt nok for mig mere og vi måtte slippe hinanden i kærlighed, selvom jeg troede vi skulle dele resen af livet sammen.

Der er flere mennekser der er faldet fra, efter jeg sagde goddag til min fremtid og valgte ALT hvad jeg er til. Efter jeg tog modet i hånden og valgte at “åbne” mine øjne.

Jeg vil ikke nøjes med at tingene er ok, at jeg er tilfreds og at sådan er det bare.

DET har jeg sagt farvel til.

Jeg vil have magi, vågne om morgenen og elske med livet og hverdagen og med mine relationer vil jeg have ærlighed og nærhed. Jeg vil se mine eventyr og drømme i øjnene og favne og tage dem ind, unde mig selv og mit hjerte alt det bedste livet har at give og sige farvel til dem, der ikke skal med herfra, fordi de ikke rummer mig. Fordi jeg tricker dem, eller fordi vi bare ikke er gode for hinanden mere der i livet hvor vi står og det er ok.

Det er provokerende, det forstår jeg godt, fordi jeg måske prikker til noget dybt i andre, deres drøm og længsel eller fordi jeg sætter ord på noget, andre helst begraver eller fortier. En indre sandhed, tager min egen sandhed, behov og historier ved nosserne og kræver af livet og alt hvad jeg er, at kærligheden til alle sider i livet er noget jeg fortjener og vil fylde hver en krog af mit liv, med netop den følelse, og specielt mine relationer.

Farvel til pigen der hægter sig fast i mennesker der ikke rummer mig, vil mig eller som jeg har kæmpet for at holde i “min familie”, fordi jeg rummer og elsker dem. Jeg elsker hver og én og er taknemmelig for alt hvad vi har delt, men hvis rejsen har lært mig én ting, så er det at sige farvel, fra det kærligste sted i mig. Fordi jeg elsker mig selv højt nok, til at sige at jeg kræver mere, at jeg vælger mig selv til og at jeg vil behandles derefter. Kærligheden til menneskerne forsvinder aldrig og vil altid bo hos mig.

Med den dybeste kærlighed for ALLE relationer og mennesker jeg har mødt og sagt farvel til, tak fordi I kiggede forbi. Lærte og viste mig guld og fulgte mig på vej. Jeg er taknemmelig for hver og én og vil altid elske jer, selvom I ikke er en del af mit liv, for kærligheden forsvinder aldrig.

I kærlighedens navn.

Joy

 

 

 

%d bloggers like this: