Lige inden jeg fandt ud af at jeg havde CANDIDA tog jeg en tur op på Ørslev Kloster, for at få ro og samle mine tanker. Jeg var bange for at jeg havde fået stress igen, hele mit system var i krise og kæmpede, jeg kunne bare ikke forstå hvilken kamp den kæmpede, eller hvorfor.

Jeg havde mest af alt bare lyst til at sove, sove livet og hverdagen væk. Jeg var der overhovedet ikke og jeg følte mentalt at jeg var en zombie. Så jeg gik og troede at mit liv fra nu, handlede om at kæmpe og overleve, en dag mere, bare en dage mere, i den tågede tilstand, hvor jeg mærkede mindre og mindre af mig selv, konstant var stresset og træt, sur og irriteret. Det var som om mine følelser gjorde oprør og jeg havde flere gange lyst til bare at blive liggende i min seng, når jeg vågnede om morgenen. Opgivende og udkørt, over ingenting, skulle kæmpe mig og og igang, uden lyst til noget som helst.

Jeg gik bare og ventede på at jeg fik kræft. At den tåge jeg oplevede var et tegn fra min hjerne, at den havde en kræftknude jeg endnu ikke havde opdaget. Mine venner var også bekymret for mig, og var også bange for at jeg havde stress, igen.

Jeg var sur på alt og alle, kæmpede for at holde mit humør højt, men var svær at leve med.

Min veninde fortæller mig, mens jeg stadig er på det smukke kloster, at hun tror jeg har overvækst af CANDIDA, hun har det selv, og da vi har mange af de sammen skræk-symptomer peger hun mig i den retning. Dette ændre ALT for mig, og jeg tager efterfølgende hjem fra Klosteret og hiver ALT lort ud af skabene, alt med forarbejdet mad, ALT der ikke er økologisk, hvilket vil sige stort set alt, da jeg slet ikke levede økologisk inden. Faktisk lever jeg fra den ene til den anden dag, økologisk, rent og med alt det gode til kroppen. DET ændrer alt for mig, ændre alt for min krop, mit humør og den måde jeg prioriterer det der er godt for mig, fordi jeg kunne mærke det gode der hørte med, når jeg tog et sundt valg for min krop.

Faktisk er der rigtig rigtig mange mennesker, der lider af CANDIDA overvækst, uden overhovedet at være klar over det. I en mindre eller større grad. Nogen døjer med svamp i underlivet, andre med voldsom acne, andre igen med mange sygedage og humørsvingninger og andre igen med det hele og mere til. Jeg vil på et tidspunkt lave en hel liste med symptomer, så du kan tjekke om du selv skulle være “angrebet”.

 

Hav en smuk og smilende dag, kærlige hilsner fra mig, der nu vågner med mod på hverdagen og energi til mere af alt det smukke livet har at give og TAK dejlige veninde, fordi du “vækkede mig ud af tågen”.

Joy

 

 

%d bloggers like this: