Hvad er et mirakel?

Findes de eller er de lige så “virkelige” som eventyr? Hvad hvis de findes, ville du så vælge at leve dit liv anderledes? Hvis nu du blev vist vejen ind i miraklerne, kunne du så lukke øjnene igen, for livets små mirakler der får livet til at lyse op?

Jeg tror på dem, jeg mærker dem, helt ind i mine celler, fordi jeg ser dem, oplever dem og lever hånd i hånd med dem. Så vågn dog op, vil du ikke! Se det smukke der er lige for næsen af dig, der viser dig ALT hvad livet kan være og hvordan du lever dit fulde potentiale, lykkelig og fyldt med glæde, hver eneste dag.

Sådan var mine tanker, første gang jeg tog et lille skridt, ind i miraklernes land, der er mit eget indre, min egen visdom, min spiritualitet. Noget vi alle har i os, noget vi alle har mulighed for at “vække” hvis vi vil, det er ikke kun nogle “få udvalgte” der har evner og gaver eller der er spåkone og spirituella. Hver eneste menneske har mulighed for at omfavne miraklerne fra vores indre. Den indre visdom, der guider os ind i det smukkeste der findes, nemlig vores fulde potentiale.

Føler du dig udfordret, prikket til og provokeret når jeg slår det fast, ligesom jeg kan opremse alle kalendermånederne på året? Et faktum, simpelthen.

Jeg har taget og haft diskussionen mange gange, fra den anden sige. Jo den er god nok. JEG er ikke én af dem, JEG har ikke de evner og gaver og talenter, som andre spirituellaer der folder sig ud, har. Jeg har været SÅ skeptisk at jeg både har hånt og grint og rystet på hovedet.

I mit indre, har jeg altid troet på at der er mere mellem himmel og jord. Bare denne vished om at der er noget der er større end os. Har bare ikke vidst hvad. Ikke kunne forklare hvor denne følelse kom fra. Jeg tror på at vi alle har den i os, denne visdom og troen på at der er nogle ting der er større end os.

Det er tys-tys at snakke om, tabu og lidt for “alternativt”, men hvis du sidder med dig selv, helt alene, slukke alt omkring dig, alle forstyrrelserne, telefonen, underholdningen, kun har dit eget selskab. Hvad mærker du så, en længsel et tomrum, en stilhed der er svær at rumme? følelser du ikke kan beskrive?

Miraklerne udfolder sig om vi vil eller ej, om vi vil se dem eller lade dem passerer som “tilfældig” hændelser.

 

Hvad har spiritualitet og mirakler egentlig med hinanden at gøre?

Det uforklarlige, det vi ikke kan beskrive, men som vi ved er sandt, i vores inderste. Det er det vi ikke kan sætte ord på eller forklare os ud af, det er bare, det er en visdom, en vished og en sandhed der ikke behøver at forklares.

Vi bliver rørt, der er ting i vores indre der kalder på os, en længsel vi mærker, hvad er “meningen med livet”, hvorfor er det den store gåde? Hvad hvis den ligger gemt i dit indre, men du har bare ikke turde åbne op for den, kigge på den, tage den ud og elske med den. Hvad hvis miraklerne er os, uden at vi ved det, er beviste om hvad vi egentlig kan, hvad der egentlig er muligt?

Jeg elsker miraklerne, altid været vild med de historier hvor det “uforklarlige” og spørgsmålene rullede ind i historierne om mennesker der havde overlevet de mest umenneskelige ting. Havde opnået det største af det største. Når tingene på magisk vis er lykkedes og hvor inspirationen vokser, med hvert ord og følelser der blev genkaldt i mig.

Så tror du på mirakler eller har du lyst til at leve et liv uden at se dem omkring dig?

 

Med kærlighed for alt jeg mærker og min egen lille spirituella og nysgerrige side, hav en smuk dag

Joy

 

%d bloggers like this: