Hvis du ikke har gættet det, så handler mit indlæg i dag om tryghed i det velkendte, men hvor du ikke ser de tegn eller røde flag der er, hvor du kan se at den tryghed faktisk ikke er sund for dig, dit liv eller for din udvikling. Den er måske mere med til at begrænse og dræne dig, uden du helt forstår hvorfor.

Jeg opdagede sidste år, mennesker i mit liv, der ikke var dem jeg troede de var.

Hvordan kan det være, mennesker du tror du kender så godt, men som du ikke kunne gennemskue var usunde for dig?

Jeg har fundet tryghed i et gammelt mønster, et mønster hvor jeg satte mig selv til side, tillod at nedprioriterer mine egne behov, projekter og planer, for andres skyld.

Det er ikke meningen at de relationer du har, dræner dig, får dig til at nedprioriterer dig selv eller giver dig følelsen af at du er mindre værd, end du er. Nogle gange ser vi det bare ikke, fordi vi ikke har opdaget mønsteret eller gennemskuet hvad der ikke gavner os.

Det kan være vi er opvokset i et hjem hvor vi lærte at tænke på andre frem for os selv. Derfor er det naturligt at vi også skaber relationer senere i livet, hvor vi igen oplever at vi sætter os selv til side. Vi tiltrækkes at relationer, der kan være usunde for os, fordi vi genkender det og føler os trygge i det, selvom de relationer ikke er gode for os.

 

Hvordan opdager du så om en relationer er dårlig for dig?

  1. Bliver du drænet for energi når du er sammen med vedkommende?
  2. Er vedkommende nedlagende og taler ned til dig, fremhæver sig selv?
  3. Forsøger din relation at manipulerer med dig?
  4. Der er jalousi i relationen – virker det som om du skal stå til regnskab?
  5. Finder du dig selv i færd med at gå på kompromis med dig selv, dine behov og planer for at den anden føler sig elsket, set og hørt?
  6. Glæder du dig til at være sammen med vedkommende eller vil du bare have det “overstået”
  7. Har du en klump i maven når du er sammen med vedkommende, har du svært ved at stå ved dig selv sammen med dette menneske?
  8. Sluger de din tid og respekterer de ikke når du siger fra eller siger nej?
  9. Bruger de din samvittighed og gode hjerte imod dig?
  10. Er de der når du virkelig har brug for dem, eller vender de dig ryggen?

 

Dette er de 10 ting jeg måler mange af mine relationer op af, hvis jeg tvivler på om de er gode for mig. Måske de kan hjælpe dig med at blive klogere på nogle af dine bekendtskaber, om der er nogle af dem der måske er mindre gode for dig.

Jeg har aldrig været god til at vælge folk fra i mit liv, et andet mønsker jeg opdagede, der handler om at holde fast lige meget hvad. Fordi jeg hellere ville have usunde relationer, end at få følelsen af at jeg blev forladt, at jeg kommer til at stå alene.

NU, er det blevet en gave for mig, at forstå, hvorfor jeg både har haft brug for, at holde fast og hvilke relationer, der faktisk holder mig tilbage, fra at være mig eller vælge mig selv til.

 

Længe leve de relationer der beriger og løfter og som er fyldt med kærlighed. Jeg er dybt taknemmelig for de mennesker jeg har i mit liv og dem som kommer til, hver gang jeg har valgt et usundt forhold fra <3

Joy

 

%d bloggers like this: